Skip to main content
OrCam MyEye

Brillekamera til blinde læser højt og genkender ansigter

Blinde og svagsynede i Danmark kan nu se frem til en hverdag med større selvstændighed og mindre afhængighed af deres omgivelser. Brillekameraet OrCam MyEye Kameraet er nu kommet til Danmark.

 

Tidligere krævede det lang og besværlig proces for blinde og svagsynede at læse for eksempel en bog eller en avis, men med det lille brillekamera OrCam MyEye sker det lige her og nu i realtid. Teksten i bogen eller avis bliver læst op for den blinde her og nu.

 

De første eksemplarer er allerede blevet taget i brug rundt om i landet og har allerede været til stor hjælp for brugerne, skriver firmaet i en pressemeddelelse. Boris Holm fra Slagelse, mistede synet for godt fem år siden. For ham har OrCam MyEye betydet en kæmpe forandring i livet:

 

"For tre uger siden købte jeg en bog. Det er ret grænseoverskridende for en blind at gå ind i en boghandel. Forestil dig at kunne sætte sig derhjemme med en rigtig bog for første gang i fem år, og læse den uden problemer," fortæller Boris Holm.

 

Det et lille læsekamera klikkes fast på ejerens egne briller. Kameraet er forbundet til en lille computer som kan placeres i en lomme eller hænges i et bælte. Og det er ikke kun til læseheste som Boris Holm, at det diskrete brillekamera kan gøre en afgørende forskel. OrCam MyEye kan hjælpe med en lang række ting i hverdagen.

 

Intelligent app skal hjælpe blinde

 

Al tekst som brugeren peger på læses højt omgående. Det gælder ikke kun aviser og  bøger, men også skilte, menukort, produktlabels osv. ligesom kameraet også kan læse på digitale enheder som computere og smartphones.

 

OrCam MyEye kan desuden lære at genkende ansigter og kan dermed fortælle brugeren, hvem der står overfor vedkommende. OrCam MyEye kan også lære at identificere dagligvarer, pengesedler, betalingskort og farver. Alt sammen ting, der gør det lettere for den blinde eller svagsynede at navigere selvstændigt rundt i samfundet. Dansk Blindesamfund bifalder nye digitale hjælpemidler som OrCam MyEye.

 

"Alt for mange blinde og svagsynede i Danmark er udfordrede i forhold til job, uddannelse og fritidsaktiviteter. I Dansk Blindesamfund arbejder vi for, at de skal inkluderes på lige fod med andre og dermed få et aktivt og indholdsrigt arbejds- og fritidsliv, og vi ser derfor med stor interesse på nye digitale hjælpemidler, der som OrCam MyEye kan gøre en forskel i folks liv", fortæller næstformand i Dansk Blindesamfund, John Heilbrunn.

 

Det anslås, at der i Danmark er ca. 55.000 mennesker med et synshandicap. Udover dansk er OrCam MyEye tilgængelig på flere forskellige sprog, bl.a. engelsk, tysk, italiensk, spansk, fransk, hollandsk og hebraisk.