Nicole Broch Larsen er professionel golfspiller. Hun bruger data til at optimere sit spil, men der er bagsider ved at gennem-dataficere sportsgrenen. Både i forhold til de menneskelige færdigheder og risikoen for misbrug af følsomme persondata.
Hvor tæt slår hun på flaget. Hvordan putter hun. Hvordan svinger hun. Hvordan er hendes restitutions-score. Hvor tæt er hun på konkurrenten. Får hun syv eller otte timers søvn. Har hun drukket alkohol. Har hun menstruation. Har hun taget et koldt bad, før hun gik i seng aftenen før. Hvad er hendes stressniveau.
Der er næsten ikke de data, en professionel golfspiller ikke kan bruge for at optimere sit spil. Nicole Broch Larsen har prøvet det meste, men er også hoppet væk fra noget af det.
Jeg bruger mest data til statistik. Til at finde ud af, hvor jeg præcist skal optimere min egen træning og til at sammenligne mig med dem, jeg spiller imod. Desværre er der ikke så mange data for kvinder, så ofte skal jeg sammenligne mig med mænd.
Hos herrerne går nogle ansatte med rundt og skriver alle detaljer ned om deres spil som bruges til statistikken. Der går ikke nogen rundt med kvinderne. Det skal selv skrive det ned.
“Det er vigtige data, for hvis man bare kan blive én procent bedre eller spare ét slag, så er det jo en kæmpe ting,” siger Nicole Broch Larsen.
Tracker måler puls og søvn
I golf er der ikke én opskrift på, hvordan man skal se ud eller svinge, forklarer hun. Det er meget individuelt, men nye digitale tjenester forsøger at hjælpe spillerne endnu længere. En af dem er amerikanske whoop.com. Via den amerikanske golf-tour LPGA, som Nicole Broch Larsen spiller på, har hun fået tjenesten gratis til frivillig brug.
Whoop er seneste tracker i corona-opsporingen
Hver dag får man et score mellem 0 og 100, der viser hvor restitueret man er: Er man i rød, gul eller grøn zone, forklarer hun. Hver morgen kan man vælge at udfylde måske 50 spørgsmål; om man har taget et koldt bad, hvor meget alkohol man har drukket, om man har været ude at flyve eller har menstruation.
Samtidig har man en tracker om håndleddet, der bl.a. måler puls, søvn og stressniveau. Ikke skridt, for det har åbenbart ikke den store betydning. Samtidig har appen ved sign up fået ens alder, højde, vægt og aktivitetsniveau.
“Dem, der går meget op i det, og som er rigtig dygtige golfere, er virkelig opmærksomme på, hvad der gør forskellen i deres score. Jeg har ikke selv brugt det i de sidste par måneder, for jeg skal jo ud og spille, selv om jeg er i rød zone.”
Overvågning
Det er mange personlige data, man giver Whoop, som dog gør meget ud af at beskrive, hvor godt de beskytter alle ens data.
“Jeg har ikke selv tænkt over det med data. Men der var nogle – især caddier – som ikke hoppede på dem. De føler at både LPGA og Whoop overvåger dem,” siger Nicole Broch Larsen.
“Selv om jeg tror Whoop hjælper mange og er et pålideligt firma, så bliver det lidt for nørdet og teknisk for mig. Jeg brugte ikke mine data godt nok, og nogle gange er der for meget man skal tænke over, fremfor bare at gøre det.”
Hun siger, at teknik og data fylder mere og mere i golfen, og at det er både godt og skidt.
Man kan nemt miste følingen, og det kan blive meget mekanisk og robotagtigt. De sidste par år har man f.eks. kunnet slå op, hvor meget en green hælder. Før i tiden var det en menneskelig færdighed.
Nicole Broch Larsen har levet af golfen i otte år. Hun er 27, og når hun bliver 30 vil hun overveje sin karriere. For hun vil også gerne stifte familie.
En anden måde at gøre det på
Hvis Whoop og andre tjenester levede fuldt ud op til intentionerne i den europæiske datalovgivning, gav de Nicole Broch Larsen og andre professionelle golfspillere kontrol over deres egne data. For eksempel kunne de alliere sig med en såkaldt ‘personal data sharing intermediary,’ som EU kommissionen beskriver i sit udkast til en ny lovgivning, Data Governance Act.
Det er en organisation, der hjælper individer med at kontrollere deres data – på individets egne betingelser. I USA kunne det være Solid, stiftet af Tim Berners-Lee. I Danmark kunne det være Data For Good Foundation.
Tjenesterne som Whoop ville så kun have adgang til anonymiserede data om golfspillerne, medmindre den enkelte golfspiller valgte aktivt at gå ind og give sine identificerbare data til en tjeneste.
“Det ville være mega rart hvis det var anonymt,” siger Nicole Broch Larsen.
Der er ekstrem stor åbenhed omkring professionelle golfspilleres ydeevne. Fx kan man på nettet se, hvem der slår længst, hvem der slår mest lige fra tee, og hvem der tjener flest penge.
“Jeg tror, at jeg kunne bruge flere data til at optimere min krop. Vi har forskellige kropstyper. Og i forhold til statistiske data ville det kunne hjælpe alle. Men det skulle nok være anonymt,” siger Nicole Broch Larsen.
Den danske tjeneste Trackman er et godt eksempel på det. Nicole Broch Larsen bruger det dagligt i sin træning. Her kan hun konstant sammenligne sig selv med gennemsnittet – ikke med enkelte personer.
Pernille Tranberg er dataetisk rådgiver og medstifter af den europæiske tænketank DataEthics.eu. DataEthics er en tænkehandletank, der arbejder for at fremme dataetiske produkter og tjenester. Den er partipolitisk uafhængig og har fokus på at handle.
Dens overordnede vision er at flytte den digitale forretningsmodel fra tracking-by-default til privacy-by-default. DataEthics er fortaler for ny teknologi og har en konstruktiv tilgang til den teknologiske udvikling.