Skip to main content
Philips sender smart sutteflaske på markedet

Digital sutteflaske overvåger babys sundhed

Philips bejler til unge familier med sensor-produkter til småbørn.

Digital baby monitorering brød for alvor igennem i USA for nogle år siden, da mindre en række start-up virksomheder begyndte at udnytte wearable teknologi til baby tech produkter.

Nu har Philips, som er en af sværvægterne indenfor digital sundhed, kastet sig ind på markedet for gadgets, der kan opsamle data om familiens yngste.

På IFA messen i Berlin præsenterede Philips en sutteflaske, der tracker, hvornår og hvor meget baby har spist. Sensorer i bunden af flasken sender data til en smartphone-app.
 

Søvn og feber
Med i Philips pakke til småbørnsforældre er en babyalarm, som registrerer barnets søvn og et smart øre-termometer, som måler om eller hvor meget feber babyen har og sender info videre til appen.

Philips kan endnu ikke svare på, om den digitale sutteflaske kommer på markedet i Danmark. Den lanceres i USA i 2018 og kan købes på Amazon.


Interessen for at producere baby-tech vokser i USA. En af de første start-ups på området, Sproutling, blev i 2016 købt af legetøjsgiganten Mattel. Det er Mattel, der producerer Barbie-dukker.
 

Andre baby-wearables er knappen MonBaby, sokken Owlet Smart Sock, og Mimo, der er en sparkedragt med sensorer.
 

CES, verdens førende forbrugermesse for elektronik, som finder sted hvert år i Las Vegas, har i januar 2018  en særlig event for Baby Tech.