Skip to main content
Fitbit

Forrester: Smartwatches bliver dominerende wearable

Det amerikanske marked for wearable tech vil i 2022 være dobbelt så stort som i dag. Især smartwatches vil blive mere og mere populære hos forbrugerne, forudser analyseinstituttet Forrester.

 

I 2022 kan de smarte ure ifølge instituttet udgøre over halvdelen af alle solgte wearables i USA. I 2016 lå andelen på 21 procent. Årsagerne er blandt andet, at smartwatches mere og mere ses som wearables, der kan forbedre sundhed og livsstil og understøtte behandlingen for en række sygdomme. Samtidig bliver de billigere og billigere.

 

Endelig opfylder smartwatches behovet for en 'samlet' wearable, der både kan sende notifikationer, rumme f ex sundheds apps og samtidig bruges som betalingsenhed.

 

Hospitaler behandler patienter med smartwatches og apps

 

30 procent af amerikanske forbrugere angiver, at de gerne vil bruge en wearable der opsamler sundhedsdata  og 17 procent, at de gør det allerede.

 

Forrester peger på, at tendensen også rummer udfordringer for producenterne, blandt andet fordi wearable tech præsenterer brugerne for en masse data uden at fortælle dem, hvordan de kan bruge data til at blive sundere.

 

Apple vil gøre sit smartwatch til hjertemåler
 

Det er stadig Apple iWatch, der dominerer markedet, efterfulgt af  Samsung og Garmin på henholdsvis en 2. og 3. plads. Fitbit, der hidtil kun har produceret fitnessarmbånd, har netop sendt sin version af et smartwatch på markedet, Fitbit Ionic.

 

I 2016 udgjorde wearables et marked på 4,8 mia US dollars, og i 2022 vil tallet være 9 mia, mener Forrester.

Kilder:
  • Wareable
  • Forbes
  • Forrester