Skip to main content
Wearable fra Lopos måler afstand

Ny wearable hjælper med at holde afstand

Den belgiske startup virksomhed Lopos har lanceret en device, der måler afstanden mellem mennesker og sender en vibration og advarselslyd, hvis f ex en kollega eller en borger kommer for tæt på.
 

SafeDistance hedder den nye wearable, som hjælper brugeren med at forebygge corona-smitte i arbejdsmiljøer, hvor man er tvunget til arbejde tæt på andre mennesker. Virksomheden oplyser, at den efter et pilotprojekt har modtaget et stort antal ordrer fra private virksomheder og nu scalerer produktionen op.

Alarmen kan bæres i en kæde, lomme eller et bælte. Den indstilles efter sundhedsmyndighedernes anbefaling for sikker fysisk distance under Covid-19 pandemien. Når to SafeDistance-sensorer nærmer sig hinanden, måles den nøjagtige afstand mellem enhederne. En alarm aktiveres, når en minimum sikkerhedsafstand på f ex 1,5 meter  ikke overholdes.
 

Bredbåndsteknologi

Wearablen er baseret på Lopos ultra wideband (UWB) teknologi. Teknologien muliggør ifølge virksomheden en sikker og nøjagtig (<15 cm fejlmargin) afstandsmåling.
 

SafeDistance er især møntet på virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og plejecentre men kan også bruges i for eksempel butikscentre og på museer.
 

Tekniske specifikationer

  • Batteritid: To-fem dage
  • Opladning: Genopladeligt batteri, som oplades via USB-kabel
  • Vægt: 57 gram

 

Pris

  • Cirka 99 EUR

 

Kilder

Pressemeddelelse fra Lopos

Lopos website