Iværksættere i front med sports-tech

Sports Innovation Day trak fulde huse med et arrangement, der præsenterede nye tech-produkter indenfor sport og sundhed.

Sports Tech Day
Foto: TechTruster

Pitch dit produkt og skaf kunder og medarbejdere. Det tilbud havde en række startups taget imod, da Sports Innovation Day blev afviklet i Game Street Mekka i København mandag. Især danske og hollandske virksomheder markerede sig nye platforme og sensorbaserede løsninger. Vi har udvalgt tre cases.

1.Undo Running Shirt
Undo Running Shirt fra virksomheden Kinetic Analysis er en løbeskjorte med indvævede sensorer, der måler på løberens data ned i mindste detalje. Kinetic samarbejder med en række hollandske universiteter og har udviklet produktet på baggrund af biometriske data fra 25000 løbere.
 

Målet er at blive ‘Teslaens textil’ indenfor wearables, sagde stifteren af Kinetic Analysis, Maarten Gijssel.


Undo-skjorten bliver lanceret ved et maratonløb i 2018 i den hollandske by Rotterdam.
 

2.Twinbody

Twinbody er en dansk-udviklet platform for mennesker, der vil ned i vægt. Den har på kort tid fået 120.000 brugere i USA.

Twinbody er et socialt netværk for overvægtige og en slags hybrid mellem Facebook og en dating-portal. Konceptet går ud på at sammenkoble overvægtige, der har sammenlignelige profiler og målsætninger, så de kan støtte hinanden undervejs i forløbet.
 

Mange føler sig lidt ensomme, mens de er i gang med at tabe sig. Det er ikke noget, man altid har lyst til at dele med familie og kolleger. På vores platform kan du finde en, der ligner dig, og som kan motivere dig, sagde Jørgen Damgaard-Hansen fra Twinbody.
 

Platformen bruges især af kvinder. Målet er, at den skal blive en social markedsplads for sports-udstyr.
 

3. SHFT

Danske SHFT er et af de første tech produkter i sportsverdenen, der bygger på kunstig intelligens. SHFT indsamler løbende data fra løberen og konverterer dem ved hjælp af intelligente algoritmer til real-time coaching gennem brugerens headset.
 

Målet er både at optimere løbet og forebygge skader, fortalte stifteren Tony Motzfeldt.

Sports Innovation Day var arrangeret af Idrættens Analyseinstitut. Cirka 500 deltog.

Translate