ThinkReality A3 hedder brillen, der netop er lanceret på techmessen CES (Consumer Electronics Show), der i år foregår virtuelt.
Brillen kan kobles til en pc eller til udvalgte Motorola-smartphones via et USB-C-kabel afhængigt om man sidder ved et skrivebord eller står på et fabriksgulv.
Som ofte med amerikanske produkt-hjemmesider kan det være svært at finde ud af præcis, hvad den device, de omtaler, kan og gør.
Men ud fra en nærlæsning af beskrivelsen er der tale om en smart brille til AR (Augmented Reality), der gør det mere effektivt at gennemføre fejlfinding, reparation og større it-udviklingsprocesser.
VR-brille spiller sammen med smartphones
Virtuelle skærme
Den smarte brille retter sig ikke mod private brugere men derimod ansatte, der kan have gavn af en virtuel støtte til at løse forskellige arbejdsopgaver.
Ved at koble den brillen til sin computer kan et it-projektleder f ex skabe store, virtuelle skærme i AR, som gør det nemmere at overskue et projekt.
En arkitekt kan igennem brillen interagere med 3D modeller af tegninger til en ny bygning, mens en industrioperatør kan få hjælp af en ekspert til at reparere industrianlæg ved at bruge brillens indbyggede kamera.
Indenfor uddannelse vil brugsscenariet typisk være simulationer af færdigheder, som den studerende skal opnå.
Tekniske specs
ThinkReality A3 smarte briller er drevet af Qualcomm® Snapdragon ™ XR1-platformen og har stereoskopiske 1080p-skærme, der præsenterer brugeren for op til fem virtuelle skærme. Et indbygget 8MP RGB-kamera leverer 1080p-video.
Den industrielle udgave understøttes af Lenovos ThinkReality-software platform, der gør det muligt for kommercielle kunder at opbygge, implementere og administrere applikationer og indhold med Augmented Reality.
Produktet bliver lanceret på markedet i midten af 2021 i udvalgte lande.
Flere på vej
Googles første forsøg med en brille til almindelige forbrugere blev aldrig en succes, men Google og andre producenter har siden udviklet videre på modeller, der – ligesom Lenovos – retter sig mod det professionelle marked.
I løbet af de kommende år vil der ifølge rygterne komme smarte briller til forbrugerne fra Apple, og også Facebook skulle være på vej med AR-briller.
Den hollandske virksomhed Envision har udviklet et sæt AR briller til svagtseende og blinde, der bygger på Googles virksomhedsudgave.
Leave a Reply