L’Oreal arbejder sammen med menstruationsappen Clue

Den franske producent L'Oreal og Clue vil undersøge sammenhængen mellem hudens balance og menstruation.

Clue menstruations app
Clue

Partnerskabet med Clue skal “bygge bro mellem L’Oréals historiske hudpleje-ekspertise og skønhedstekniske ambitioner og Clues førende rolle inden for reproduktiv sundhed og datadrevet teknologi.” Det fremgår af en pressemeddelelse fra L’Oreal.

Normalt er det make-up og hårpleje man forbinder med navnet L’Oreal, som i år har 50 års jubilæum på sit efterhånden ikoniske slogan, “Because you’re worth it”, fordi du er det værd. Men nu tager den franske producent af skønhedsartikler altså et skridt ind i femtechverdenen.

Begrebet femtech, female technology, er lanceret af den danske iværksætter Ida Tin. Hun stiftede i 2012 Clue sammen med den tyske iværksætter Hans Raffaur. Appen har i dag cirka 12 mio brugere.

Med Clue kan brugeren blandt andet kortlægge sin menstruationscyklus og se, hvornår hun er inde i sin frugtbare fase.

Femtechvirksomhed henter 500 mio kroner i investorkapital

Ændringer i huden

“Vi er begejstrede for at samarbejde med det største skønhedsfirma i verden for at fremme det, vi ved om forholdet mellem menstruationscyklussen og vores huds sundhed,” fortæller Clue’s meddirektør, Audrey Tsang.

“Ændringer i huden er en af de mest sporede kategorier i Clue-appen sammen med menstruation og menstruationssymptomer, så vi ved, at det er super vigtigt for mange.

Med L’Oréals videnskabelige hudplejekendskab vil vi være i stand til at give nye og nyttige oplysninger til vores egne brugere og andre forbrugere om, hvordan cyklussen kan påvirke huden,” siger hun.

Læs vores guide til femtech her

Translate