Sådan bruger du en wearable til at stresse af

Åndedrætsøvelser er en hurtig og nem genvej til at forebygge stress. Et smartwatch eller et fitnessarmbånd kan hjælpe dig på vej. Her er tre simple forslag til, hvordan du skaber ro i hjerne og krop.

Tre wearables der kan få dig til at stresse af
Photo by engin akyurt on Unsplash

Det seneste corona-år har været stressende for mange mennesker. Frygten for selve sygdommen, økonomi, job, de sårbare i familien og børnenes trivsel har lagt lag på lag af bekymringer i sindet.

Bekymringer kan give stress, også selvom der går stykke tid, før man mærker det, og derfor er er der god grund til at forebygge tilstanden, hvis man kan. Er du kvinde, er der ekstra grund til at være opmærksom.

Den gruppe mennesker, der ofte bliver ramt af stress og helbredsproblemer, er kvinder mellem 30 og 40 år. Det fremgår af Netdoktor.

Guide til åndedrætsøvelser

Måske virker det som en lidt for simpel løsning at få dæmpet sin stress ved at få et smartwatch eller fitnessarmbånd til at guide dig gennem åndedrætsøvelser.

Men man kan måske sammenligne det – lidt bizart – med den rygepause, som folk tidligere brugte til at koble af!

Her får du pausen uden skadelig røg og samtidig den store bonus, at du på en lille bærbar device kan se dine resultater med det samme – og senere tjekke dine fremskridt over tid i en app.

Du kan aflæse, hvornår kroppen sender signaler om mental overbelastning. Og sidst men ikke mindst – du kan gå i gang med at gøre noget ved det.

Wearables motiverer

Nogle forskere har den holdning, at en wearable er god og nyttig for din forståelse af kroppen, også selvom målinger fra smartwatches og fitnessarmbånd ikke altid lever op til medicinske standarder.

Andre eksperter mener, at sundhedsdata kun skal kunne måles af sundhedsprofessionelle, og at wearable tech er en overfladisk og upræcis tilgang til at løse helbredsproblemer.

Overordnet viser forskningen indenfor wearable tech, at det øger brugerens motivation at kunne se og dele resultater og mål med andre i sit netværk.

Et forskningsprojekt fra USA dokumenterer f ex, at brugen af wearables øgede aktivitetsniveauet signifikant hos en gruppe voksne i sammenligning med en gruppe, der ikke anvendte bærbare devices.

Tech til mental sundhed

Måske har du først og fremmest investeret i en fitnesstracker eller et smartwatch for at kunne måle dine data, når du går, løber, cykler, svømmer eller dyrker andre sportsaktiviteter.

Men langt de fleste wearables rummer i dag features, der også handler om din mentale sundhed.

De sensorer i wearablen, som er udviklet til at måle fysiske aktiviteter, kan nemlig også hjælpe dig til at forebygge og afhjælpe stress. De gør de blandt andet ved at monitorere din puls og det, som på engelsk hedder Heart Rate Variability, HRV.

Apple Watch vejtrækning
Apple Watch

Heart Rate Variability er et mål for graden af variation i tid mellem hjerteslag. “Større variation betyder, at vi er et godt sted – modstandsdygtige, kontrollerer vores følelser og er klar til alt. Lavere variation indebærer, at vi er nødt til at prioritere egenomsorg,” fremgår det af denne artikel fra BBC’s netmedie om videnskab.

Producenter som Apple, Samsung, Garmin og Fitbit har efterhånden rimelig avanceret stresshåndterings-programmer, ofte kombineret med audio- eller videobaserede meditations-øvelser i Premium app-versionerne.

Et avanceret alternativ til devices på håndleddet er headbandet Muse, som fokuserer på meditation. Muse måler stress gennem EEG, som registrerer hjernens elektriske aktivitet.

Tip nr. 1: Træk vejret

Vil du afprøv den simpleste metode til at stresse af med en wearable, skal du helt lavpraktisk finde ind i den funktion på dit smartwatch eller fitnessarmbånd, der tilbyder dig åndedrætsøvelser.

På et Fitbit kan du f ex swipe dig frem til ikonet Relax på ur- eller trackerskiven, og på et Samsung Galaxy 3 smartwatch hedder funktionen Stress.

Fitbit Luxe

Programmerne starter normalt med at bede dig trække vejret roligt, mens wearablens sensorer tilpasser øvelsen til dit åndedræt.

Herefter visualiserer urskiven, hvordan du ånder ind og ud – det kan du jo godt i forvejen, vil du sikkert indvende – men er du stresset, vil dit åndedrag ofte være let og overfladisk.

Visualiseringen vil typisk guide dig i at lægge den hektiske vejrtrækning over i dybe åndedrag, som bringer krop og sind i ro.

Her hjælper det, at du kigger på urskiven under hele øvelsen, fordi det samtidig træner dig i at fastholde koncentrationen. Ellers kan du gennemføre øvelsen ved at registrere et lille buzz, når du skal skifte fra ind- til udånding.

På nogle wearables får du belønninger som f ex små stjerner undervejs. Selvom det er barnligt, er det rart!

Tip nr. 2: Læs dine data

Efter øvelsen er det tid til at kigge på data. Det hurtige overblik giver programmet dig med den samme. Trackeren fortæller nemlig om og hvor meget, det er lykkedes at få pulsen ned.

Bare en lille ændring f ex fra 79 til 75 eller fra 68 til 65 vil føles som en tilfredsstillelse. Pointen med at bruge en wearable er blandt andet, at du får syn for sagen. Det virker. Bare det at trække vejret roligt!

Den app, der opsamler dine sundhedsdata på din smartphone, kan vise dig udviklingen over tid.

Her kan du se tallene for HRV, variationer i hjerterytme, som kan indikere hvor mentalt robuste vi er.

Foto: Garmin

Nogle smartwatches, f ex Garmins, fortæller dig løbende, hvad dit stressniveau er, ved at tracke HRV.

Andre, f ex den nyeste version af Fitbits app (ikke helt rullet ud i Danmark) giver dig en samlet stressmanagement-score, der bygger på data om søvn, kropstemperatur, puls og HRV.

Tip nr. 3: Forebyg stress

Får du lagt små pauser med åndedrætsøvelser ind i din daglige rutine, kan du måske mærke en vedvarende effekt efter nogen tid. Er du heldig, sover du bedre og har nemmere ved at koncentrere dig.

Men wearables-data kan også give dig et fingerpeg om, hvilke situationer der fremprovokerer en stress-tilstand.

TechTruster har tidligere omtalt et projekt, hvor en lærer efter timerne i en krævende skoleklasse kunne konstatere, at hans puls røg op over normalen.

Kan du se i dine sundhedsdata, at de samme situationer presser dig gang efter gang, er det måske en ide at gøre noget ved det. Føler du dig udfordret af bestemte møder? Er der en bestemt chef, der får din puls i vejret?

Selvom du ikke kan melde fra til møderne eller skifte chefen ud, kan det hjælpe at blive opmærksom på situationerne. Enten ved i virkeligheden eller i tankerne at “gå en tur rundt om blokken”, før den pressede situation nærmer sig.

Du kan måske også fjerne noget af trykket ved at dyrke fysisk aktivitet. De fleste kan nikke genkendende til, at en gå- eller løbetur får dagens udfordringer til – i hvert fald for en stund – at virke mere overkommelige.


Vi har åbnet for kommentarerne til denne artikel – del dine erfaringer!

Translate